Det er nok ikke nogen hemmelighed, at det er ganske få producenter der for alvor har held med deres tablets. Hvis man fjerner Apple, der nærmest ikke tåler sammenligning, er der nærmest kun Amazon og Samsung der har fået godt gang i salget.
En af dem der flere gange har forsøgt sig med tablet er Acer, og selvom deres modeller ikke lige frem har været nogen stor økonomisk succes så har de ingen planer om at trække sig ud af markedet.
Det afslører stifteren Stan Shih i et interview med DigiTimes. Tilbage i november gik der ellers stærke rygter om, at Acer helt ville droppe markedet efter skuffende salg på flere modeller, ligesom det også forlød, at de sandsynligvis heller ikke ville lave flere smartphones, da succesen her også har været stærkt begrænset.
Udover at Shih altså afviser, at Acer ikke vil lave længere vil lave tablet, så afviser han også at det er slut med smartphones. Så selvom de ikke har haft den store held med nogen af delene, så vil Acer blive ved med at vide. Og der er jo nogen der siger, at alt godt kommer til dem der venter.
Stan Shih og Acer mener, at markedet for tablets langt fra har set toppen, og de mener derfor ikke det vil være en god ide at springe fra, inden toppen er nået.
Relaterede artikler:
sender ...
Kommentarer