Apple og Samsung er bestemt ikke gode venner i øjeblikket. De to giganter har travlt med at sagsøge hinanden på kryds og tværs. Lige for tiden lader det til, at det er Apple der fat i den lange ende.
I hvert fald er det lykkedes for Apple at få stoppet salget af Samsungs Galalxy Tab 10,1 i Australien. Apple har haft held med at få Samsungs tablet gjort ulovlig down under, i hvert fald indtil sagen er afgjort.
Apple har anklaget Samsung for at have brudt intet mindre end 10 patenter med deres tablet, og derfor har de krævet at salget skal stoppes, hvilket retten altså har givet dem ret i.
Ofte i den slags sager kan salget ellers fortsætte indtil sagen er afgjort, men sådan skulle det altså ikke være denne gang. Dette er givetvis til Apples glæde og Samsungs skuffelse.
De har lignende sager kørende i flere andre lande, hvor Apple også har krævet salget stoppet, da de mener Samsungs modeller er mere eller mindre direkte kopier.
Apple har eksempelvis fået rettens ord for at de har lov til at se Samsung modeller inden de kommer på markedet, men da Samsung krævede det samme, fik de afslag af den amerikanske domstol.
Samsung Galaxy Tab 10.1 reklame
Relaterede artikler:
sender ...
Kommentarer