Der findes et utal af producenter af smartphones på det globale marked. Der findes snart ikke en elektronikproducent, der ikke også har forsøgt sig som smartphone producent. Det er dog langt fra alle sammen der klarer sig lige imponerende.
Nu er endnu en producent på vej med en smartphone, og denne gang er det en af de absolut største. Det er nemlig processor giganten Intel, der også vil have en fod inden for på det lukrative marked for både smartphones og tablet. (dog lukrativt for få, og dyrt for mange).
Der vides endnu ikke meget om hverken deres tablet eller smartphone, men eftersom Intel er verdens største producent af processorer, kan man nok godt forvente, at de bliver hurtige. Det er deres nye type af Medfield processorer, der skal være centrum i de kommende modeller.
I størrelse kommer både tabletten og smartphonen til at minde meget om Apple’s tilsvarende produkter. Desuden skulle de kunne vise videoindhold i blu-ray kvalitet og uden problemer streame det til en fladskærm. Men udover dette, vides der altså ikke meget om modellerne.
Medfield processorerne forventes at komme på markedet i første kvartal af 2012, og derfor forventes det også at Intel vil være klar med deres modeller i samme periode.
Relaterede artikler:

sender ...
Kommentarer