I den kommende tid kommer der til at dukke en masse modeller op med dual-core processorer. Men den første der kunne præsenterer den banebrydende teknologi har LG med deres Optimus 2X. Vi har valgt at sætte fokus på LG’s flagskib, for at se om den første dual-core model stadig holder.
Den lynhurtige smartphone er uden sammenligning den bedste fra koreanske LG. Der har dog også været meget stille omkring producenten i de sidste mange år. Da 3G blev lanceret i Danmark var LG med helt fremme, men siden da har LG haft svært ved at finde fodfæste.
Med Optimus 2X kom LG igen helt frem i skoene. Denne gang er det ikke med 3G, men derimod ved at være den første ved at have en to-kernet processor. Og Optimus 2X er blot den første af mange nye LG modeller, der bliver lanceret verden over. Men der er ingen tvivl om at Optimus 2X er LG’s helt store flagskib i øjeblikket.
Hvad vil det så egentlig sige at Optimus 2X har en to-kerne/dual-core processor? I meget store vendinger vil det sige, at der er to processorer er kan lave det samme stykke arbejde. Med andre ord går det dobbelt så hurtigt, og samtidig bruger den mindre ressourcer ved minimalt forbrug, hvilket betyder at den bruger mindre batteri, da processoren ikke arbejder så meget.
LG Optimus 2X kommer med en skærm på 4 tommer, og den kan vise en opløsning på 800 x 400, siden hen er der kommet flere modeller der har overgået dette, men ikke desto mindre er billedet stadig yderst stabilt og der er stadig ikke en finger at sætte på dette punkt.
Et sted man derimod kan sætte sine fingre, er på den ganske glimrende trykfølsomme skærm. Der er utallige modeller med touchskærm, men der er stor forskal på hvor godt touchfunktionen fungerer, men på Optimus 2X fungerer det ganske upåklageligt.
Optimus 2X har et kamera på 8 megapixel, der tager nogle ganske fine billeder, hvilket også er forventeligt til prisen. Desværre har den ikke de dedikeret kameratast, og man er altså nødsaget til at klikke på skærmen, hvilket man generelt ser på de fleste modeller. Det er en smule ærgerligt, da det er lettere at tage et stabilt billede når man skal klikke på skærmen, men der er ikke meget der tyder på at fremtiden vil byde på flere “kameraknapper”.
Med i prisen får man ikke bare en smartphone, man køber også et lille potentielt mediecenter. LG lover nemlig at Optimus 2X kan vise indhold i Full HD. Det er dog ikke på skærmen dette indhold skal ses da 800 x 640 jo lige knap er full HD. Hvis man derimod er i besiddelse af et fladskærms tv og et HDMI kabel, kan man nemlig tilslutte sin telefon til den større skærm og se indhold der. Man kan desuden også optage video i HD kvalitet og efterfølgende se dette på sin fladskærm.
Der er flere producenter der har annonceret dual-core modeller som rammer markedet i den nærmeste fremtid, og Samsung har allerede sendt Galaxy S II på markedet i udlandet, men herhjemme er Optimus 2X stadig den eneste dual-core model, og den er stadig alle pengene værd.
Du kan hoppe med på dual-core bølgen og købe den her
Relaterede artikler:
sender ...
Kommentarer