Når det kommer til den nyeste teknologi, og de mest smarte og sælgende smartphones har finske Nokia i et godt stykke tid haltet gevaldigt efter konkurrenterne fra Apple, Samsung og HTC.
Det betyder dog bestemt ikke, at Nokia ikke sælger mobiltelefoner mere, for selvom de halter efter når det kommer til smartphones, så er de stadig den største producent, når det kommer til mobiltelefoner.
Sidste år blev der i alt solgt ca. 1,6 milliarder (traditionelle mobiltelefoner og smartphones) og 417 millioner af disse kom fra Nokia, hvilket gør dem til de største foran Samsung der i 2011 dog også solgte en hel del telefoner – nærmere betegnet 327 millioner.
Apple der som bekendt kun sælger smartphones, måtte nøjes med at noget lavere salg på i alt 93 millioner. Eftersom de “kun” har deres iPhone, er de dog stadig den største producent af smartphones.
Salget af mobiltelefoner var stigende sidste år, og der blev solgt 14% mere end i 2010. 1,6 milliarder eksemplarer svarer til at stort set hver femte i hele verden købte en ny telefon sidste år. Der var dog nok en del, der købte mere end en, der trækker det tal op.
Relaterede artikler:
sender ...
Kommentarer